A/S Karl Jensen er et murer- og entreprenørfirma med egen vognmandsafdeling, og vi kan derfor tilbyde mange forskellige elev-/lærlingepladser inden for byggeri, anlæg og transport. Som virksomhed mener vi, det er vigtigt at tage ansvar og sikre, at branchen har en sund tilgang af engagerede og professionelle fagfolk. En lærling er derfor ikke bare en lærling – det er fremtidens generation af håndværkere, som vi investerer i. Derfor bestræber vi os også på at kunne tilbyde fast arbejde efter endt uddannelse.
Her på siden kan du læse mere om de uddannelser, vi som oftest kan tilbyde.
Hos A/S Karl Jensen tager vi ansvar for at uddanne fremtidens generation af professionelle håndværkere. Her kan du se mere om de uddannelser, vi som oftest kan tilbyde dig som elev/lærling.
Trives du med at arbejde ude under åben himmel, hvor du får noget for hånden og bruger små gravemaskiner, dozere, rendegravere og andre maskiner? Så er det måske anlægsstruktøruddannelsen, du skal vælge.
Anlægsstruktøren arbejder med at etablere fortove, pladser, cykelstianlæg og betonbelægninger samt veje og jernbaner. Det er også anlægsstruktøren, der udfører alt arbejde inden for etablering af kloak og forsyningsledninger. Med svendebrevet i hånden kan du gå direkte i job og skabe dig en karriere i en entreprenørvirksomhed. Du vil også have gode, faglige forudsætninger for at starte egen virksomhed. Som udlært anlægsstruktør kan du også vælge at læse videre til eksempelvis byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og bygningskonstruktør.
Bygningsstruktøren er den, der skaber fundamentet for boliger, fabrikker, skoler, havne, broer og meget mere. Som bygningsstruktør skal du trives med at arbejde ude under åben himmel og få noget for hånden. Du lærer at arbejde med både beton, træ, stål, jern og plast, da det typisk anvendes som forskalling til et fundament. Med svendebrevet i hånden kan du gå direkte i job og skabe dig en karriere i en entreprenørvirksomhed. Du vil også have gode, faglige forudsætninger for at starte egen virksomhed. Som udlært bygningsstruktør kan du også vælge at læse videre til eksempelvis byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og bygningskonstruktør.
Mureruddannelsen kræver i høj grad lyst til at arbejde i det fri. Alt arbejde foregår på byggeplads i al slags vejr. Mureruddannelsen er en meget alsidig håndværksuddannelse, og du kommer til at beskæftige dig med opmuring af facader og vægge med mursten, vandskuring samt flise- og klinkearbejde. Du arbejder typisk med synlige facader, hvorfor sans for detaljen er vigtig.
Med et svendebrev har du adgang til uddannelserne byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og bygningskonstruktør.
Er det at sidde bag rattet i en lastbil og komme ud at se de danske landeveje lige dig? Og er du på udkig efter en fremtid som lastbilchauffør? Så kan du måske blive chaufførlærling hos A/S Karl Jensen.
Vi uddanner lastbilchauffører inden for entreprenørkørsel, og vores vognpark består af alt lige fra forvogne til trækkere med tipsættevogne. Hos os kan du se frem til en spændende arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens.