Brænder du for at lægge kloakrør med promillevaterpas og rørlaser efter en arbejdstegning? Og har du erfaring med for rør i plast og beton? Så er du måske vores nye medarbejder.
Som rørlægger hos os vil du komme til at arbejde med alt lige fra etablering af nye kloakker – store som små, renovering af kloakker og forsikringsskader til kloakspuling, TV-inspektion, tæthedsprøvning af kloakanlæg samt etablering og vedligehold af rottespærrer.
Virksomheden blev grundlagt den 1. marts 1955 af ingeniør Karl Jensen, hvor hovederhvervet var og fortsat er murer- og entreprenørvirksomhed.
Virksomheden beskæftiger sig den dag i dag inden for jord, kloak, beton, murerarbejde samt anlægs-entrepriser. Opgaverne udføres i både total-, hoved-, fag- og underentrepriser. Derforuden drives der som bierhverv i virksomheden vognmandsforretning samt havnelosnings- og lastningsopgaver. Virksomheden er med andre ord en alsidig virksomhed inden for bygge og anlæg, hvad angår entreprenør og serviceopgaver. A/S Karl Jensen ejes af Flemming Møller Madsen, Lisbeth Thisted Sørensen og Dennis Thisted Tordrup.